Om Lille Uld
Med naturen som udgangspunkt
Lille Uld handler om naturen og den stærke forbindelse mellem mennesker og den verden, vi er en del af. Vi skaber børnetøj med omtanke for både børn, mennesker og miljø – uden skadelige kemikalier.
Bæredygtighed er en grundlæggende præmis for alt, hvad vi gør – fra design og produktion til tøjets videre liv. Derfor arbejder vi blandt andet med en anderledes tilgang til farvning af vores produkter.
I stedet for at farve stoffet, før tøjet bliver syet, farver vi produkterne efter syning. På den måde kan vi producere og farve ud fra den faktiske efterspørgsel, hvilket hjælper os med at minimere overproduktion og spild.
Vi bruger plantefarver fra blandt andet blade, nødder, bark og træ. Det betyder, at vi undgår skadelige kemikalier og skaber tøj med naturlige farver og et levende udtryk.
Plantefarver er desuden biologisk nedbrydelige og allergivenlige – et naturligt valg for både børn og miljøet. 🌍💙🍀